Så kommer der lige en lille update herfra inden jeg tager afsted på den sidste del af turen..
Som overskriften indikere, så er min tid i DK, ved at være ovre i denne omgang.
Mandag ved middagstid, er det atter op på rejsehesten, og ud i den store verden.
Denne gang skulle jeg gerne færdiggøre rejsen, men det kræver jo at jeg ikke som sidst, går kold undervejs.
Det har dog gjort mig godt at være hjemme i DK i en periode. Gensyn med venner, bekendte og ikke mindst familien, var tiltrængt.
Men tiden hjemme, har osse gjort det klart for mig, at det nok er ude i den store verden jeg fremover skal opholde mig.
Ikke fordi det ikke er dejligt at være hjemme, for det er det (når det altså ikke lige er minus 12 og mørkt 20 timer i døgnet), men mest fordi jeg ikke rigtigt kan se mig selv rende rundt og træne fodbold i kulden. Udfordringen ved det er lidt svær for mig at se. Beklager !!
Men efter 2 mdr i DK, kan jeg mærke at jeg nu savner at komme ud og opleve noget nyt. Møde nogle nye interessante mennesker, se nogle spændende nye steder, og ja, få en på opleveren.
Som dem der følger bloggen nok er bekendt med, så mangler jeg en del lande for at gøre rejsen komplet. Mandag tager jeg til USA igen, og efter et kort stop, og en overnatning i New York, tager jeg til konference i Indianapolis i en uges tid. NSCAA som det så pænt hedder (National Soccer Coaches Association of America), er uden sammenligning den største rene fodbold konference i verden, med 300 udstillere, og 20.000 trænere, så der burde være mulighed for at netværke lidt.
Jeg skal bo sammen med Joshua Walters fra UCF, og det bliver sikkert ikke kedeligt. Josh er en super flink fyr, og han gør det tillige rigtigt godt på trænings banen har jeg ved flere lejligheder set. Efter endt NSCAA, tager jeg til Phoenix i staten Arizona, hvor jeg køre lidt rundt og skal besøge lidt forskellige universiteter og klubber, og hvor jeg tillige skal forbi Liga landsholdets træningslejr, og se de 2 kampe mod Canada, og ikke mindst Mexico som de skal spille. Jeg håber på at jeg kan få en snak med Hr Olsen, mens jeg er der. Herefter, den 31 Jan, tager jeg så til LA, hvor jeg skal tilbringe 5 dage sammen med min kære bror Jack, som er på studie ophold derovre. OG, vi finder forhåbentlig et fedt sted hvor vi kan opleve stemningen omkring Super Bowl Sunday, som jo spilles den 3. Feb.
Herefter har jeg planlagt en tur til Mexico. ENDELIG kommer jeg til Chili land. Noget jeg jeg har set frem til meget længe. Et er deres mand, et andet deres larve drik, MEN noget helt andet er deres fodbold. De er om noget med på beatet i Mexico. Så det bliver helt fantastisk. Alt dette er planlagt til mindste detalje, fly, hotel, billeje, og ikke mindst besøg hos klubber og akademier.
Derefter står den på New Zealand. Jeg flyver fra LA til Ackland sidst i Feb, og har så planer om at bevæge mig rundt i NZ i et par uger, inden turen går til Melbourne i Australien.
10 dage der og så videre til Sydney, hvor min gode ven TO alias Tonny Olsen, støder til.
2 uger i selskab med den gode mand og så videre til… mmm Japan, tror jeg det bliver.
Japan, Syd Korea, Kina, Indien og så retur til DK.
Man kan jo lige kigge på det foto her, og få en ide om turen.
Ja, hvis jeg da ikke går kold undervejs… ha ha. Jeg er nok hjemme igen en gang i Juni hvis alt går vel.
Og så tilbage til Artiklen. Jeg har, efter at have snakket med en del kloge mennesker (tak til specielt Rikke og ikke mindst Mr Koefoed), valgt at sætte en Jonalist til at skrive nogle artikler omkring projektet, og så få dem ud i verden for ligesom at gøre opmærksom på mit lille projekt. Nu har jeg haft hovedet i GFT (sandet) i så lang tid, så det var nok meget sundt at få en udefra, til at kigge ind, og komme med et modspil. Jeg har så været i kontakt med Kenneth Steel, som har skrevet den første af disse artikler. Du kan læse hvad den gode mand har fået ud af blog, website og en snak, nederste i dette skriv.
Tilbage er vel blot at sige.. Pas godt på jer selv, og vi ses muligvis om et halvt år når jeg igen er dansk jord.
Comments