Så er jeg for alvor ankommet til Buenos Aires.
De sidste 3 dage har der stået turist på det meste. Fredag skulle jeg flytte fra det hotel jeg havde booket til de første par dage, og over i en lejlighed jeg havde fundet via nettet. Så efter checkout fra hotel, og checkin i lejligheden besluttede jeg mig for at se området jeg nu skulle opholde mig i den nærmeste uge. Jeg er i et område de kalder San Telmo, som efter sigende skulle være et “kunstner område”. Ganske fint, og god beliggenhed.
På min første tur rundt i området, valgte jeg at gå ned til havneområdet, hvor der som ethvert andet havneområde med en smule respekt for sig selv, var skibe og rimeligt fint. Se fotos til sidst i dette indlæg. Det er ikke længe siden at man fra byens side valgte at gøre lidt ekstra ud af netop dette område, ved en kæmpe gennemrenovering af selv samme og det står osse rigtigt fint frem må jeg sige. Det var og er sindsygt varmt for tiden i Buenos Aires, og jeg måtte derfor korte turen lidt ned, da jeg svedte som et sv..
Jeg havde senere et møde med en gut jeg via linkedIn er kommet i kontakt med, hvor jeg skulle snakke lidt bold osv. Efter et møde med Felipe, som er scout/skribent for en af de større sportsaviser, var jeg atter hjemme. En sjov oplevelse havde jeg dog mens vi sad og snakkede fodbold. Midt på det torv vi sad på var der TANGO… og den argentinske af slagsen. Jeg var næsten sat tilbage til “vild med svans” og Tommy K. på slap linie. De har kunne dog danse modsat den gode mand. Flot var det… !!
Lørdag havde jeg sat mig for at se lidt mere af området ved havnen, hvor der tillige er et stort sump/vildt resevat område. Jeg tog igen trave skoene på og så tog jeg ellers en 10 km tur i området. Fantastisk at man i en storby som Buenos Aires har disse muligheder. Undervejs på turen rundt i reservatet, fik jeg set alle mulige fugle i alle regnbuens farver, og ikke mindst et enkelt lille firben på ca 1,5 meter (tror sådan en hedder en leguan.. og ikke et firben .. ha ha)
Søndag gik med absolut ingenting, og mandagen startede også sådan ud. Fik dog set en del bold i TV.. hva fan… skete der lige for Messi og drengene.. Mmm.
Mandag havde jeg så endelig en fodbold aftale, hvor jeg sammen med Andres fra 11Scout, skulle til tryout med en af deres mange spillere. Her skulle han “David”, prøves hos en 3 div klub i udkanten af Buenos Aires. Denne klub havde inviteret 8 spillere til deres tryouts her op mod sæsonen. For ja… der spilles IKKE meget bold her og nu desværre. Pro spillerne er udenfor BA for at være i træningslejre og ungdomsspillerne har ferie frem til 24 Jan, hvilket jo på ingen måde passer ind i mit program… Selvom jeg ellers har planlagt de sidste par mdr og har skrevet frem og tilbage med flere indenfor fodboldens verden hernede, er der desværre ingen der har fortalt mig at de havde ferie, på trods af flere spørgsmål fra min side. Men det vender jeg tilbage til sidst i dette skriv. Tilbage til denne tryout med Andres og spilleren David.
3 division hernede er nogenlunde som vores 2 division hjemme i DK når man kigger på niveuaet. Der er dog en lille forskel idet de her er noget mere teknisk anlagt. Der var da osse et par af de 30 mand i den trup som “tryout spillerne” skulle træne med der helt sikkert kunne have spillet i 1 div i DK. Under denne tryout mødte jeg tillige en af de HELT store legender her i Argentina. For os der kan huske VM i74 og 78, på hjemmebane hvor Argentina blev verdensmestre, husker vel Mario Kempes, og ikke mindst Rene Houseman… højre kant med fantastiske driblinger… Jeg fik en snak med den gode mand idag. Snak og snak.. jeg snakker intet Spansk, og han meget lidt Engelsk, men Andres som var med, oversatte det meste. Spændende fyr denne Rene Houseman. Han spillede ialt 55 kampe og scorede 13 mål i Argentina trøjen. Efter endt tryout var det så hjemad.
Som sagt så holder næsten alle sommerpause hernede, og min tur bliver derfor muligvis ændret lidt. Hvor jeg før ville blive her i Argentina i 10 dage yderligere, er jeg “omstillingsparat som DBU siger”, og tager muligvis videre til Montevideo i Uruguay allerede på fredag eller lørdag, og kommer så retur hertil 10 dage senere når ungdommen igen er igang. Dette er dog ikke HELT fast, da jeg skal have en snak med Andres´Chef Martin, som er ham jeg har skrevet mest med inden turen herned. Han kommer fra Uruguay imorgen tirsdag, og jeg har møde med ham og Andres onsdag, og tager derefter en beslutning om hvorledes jeg gør fremadrettet.
Det var en lang smøre… sorry.
Tjek fotos ud fra de sidste dage her.. Der er både fotos jeg selv har taget og et af min lille gåtur set lidt fra oven.
Slut herfra
Bình luận